“meta-pixel”

Historien bag HeliCompany

 

Hej jeg hedder Gry og er ejer/stifter og CEO i HeliCompany, HeliSchool og HeliClub

Jeg er instruktør på skolen, og pilot i HeliCompany. ​

Du finder mig også på kontoret i Roskilde, hvor jeg sætter retningen for skole, firma og klub del.

​Min baggrund:
I 2004 valgte jeg at følge min drøm om at blive helikopterpilot. Mit valg af skole faldt på HAI – som lå i Florida USA. Fra 2004-2006 uddannede jeg mig til erhvervspilot, til både amerikansk og europæisk standard. Og netop muligheden for at få certifikater til både USA og Europa, var grunden til at jeg valgte denne skole – samtidig var $ =5.5 dkk.
​Økonomi er en væsentlig spiller i helikopter verdenen. At uddanne sig og efterfølgende flyve helikopter er dyrt. Holdningen i HeliSchool er at uddanne til behov, og ikke yderligere. Vi tilbyder altid den mest økonomiske løsning. Dog kan det til tider være hensigtsmæssigt at skole på en dyrere type, hvis det efterfølgende er denne type der skal flyves på, baseret på sikkerhed. ​Efter afsluttet CPL(H) (Erhvervs Bevis) tog jeg et amerikansk instruktør bevis, med henblik på at undervise i USA. Mit første job blev dog på en kirsebær plantage, hvor der efter en regnbyge, skulle flyves over kirsebærtræerne, og med helikopterens downwash, blæses vand af bærrene, så de ikke optog vandet og spækkede – og derved mistede værdi.
​2007 – Tilbage i DK, fik jeg mit første job som GA (General aviation) pilot på R44. Og forelskede mig i netop denne type flyvning. Altid forskellige opgaver, og forskellige dage. Jeg trives godt i en hverdag med forandring.
​I 2014 tog jeg mit europæiske instruktørbevis, og begyndte at undervise – Jeg elsker at dele min viden og fascination af de mindre helikoptere. Skolen opstod ved et tilfælde. En af mine elever ejede rettighederne til at drive skole, men havde ikke selv tiden til at varetage driften. Og langsomt har det nuværende koncept taget form.
​Med udspring i at udnyttet vores helikoptere maximalt, give piloterne det bedste udgangspunkt, og tanken om fællesskab!
​I dag er konceptet på plads – key medarbejderne er fundet.

Vi er klar til at byde velkommen til HeliFamily