“meta-pixel”

FAQ

OFTEST STILLEDE SPØRGSMÅL

HVOR MANGE PERSONER KAN DER VÆRE I HELIKOPTEREN?

Vi flyver med helikoptertypen Robinson 44. Det er en lille 4 personers helikopter (Størrelsen er som en fiat 500) Piloten tager den ene plads foran så der er plads til 3 gæster i helikopteren.

FLYVER JEG ALENE?

Alle flyvninger afvikler vi med 3 personer på hver tur. Med mindre du har købt en privat tur.

JEG ER MERE END TO METER HØJ. KAN JEG VÆRE I HELIKOPTEREN?

Hvis du er meget høj anbefaler vi at du sidder foran, da der er mest benplads.

JEG ER UNDER 18 ÅR, MÅ JEG GERNE FLYVE MED UDEN EN VOKSEN?

Ja, alle er velkommen, Vi anbefaler dog at børn under 10 år flyver med en voksen eller et større barn.

HVOR MEGET MÅ JEG VEJE?

Du må veje op til 120 KG. Vejer du over 90 KG skal du købe 2 pladser i helikopteren.

Helikopteren kan MAX løfte 250 kg samlet for 3 passagerer.

JEG HAR ET GAVEKORT TIL 2 PERSONER, KAN VI FLYVE SAMMEN?

Hvis dit gavekort er købt hos en af vores samarbejdspartnere skal i købe den sidste plads på jeres tur for at være garanteret at i kan flyve sammen.

I kan risikere at vi deler jer på flyvedagen hvis ikke i har købt en privat tur (alle 3 pladser) også selvom i har en bekræftelse som angiver et bestemt tidspunkt.

Har i købt jeres pladser eller gavekort på vores hjemmeside helicompany.dk er i garanteret at flyve sammen når i booker.

MÅ JEG MEDBRINGE CHAMPANGE?

Nej, mad og drikkevarer er ikke tilladt at medbringe i helikopteren.

MÅ JEG FILME OG TAGE BILLEDER?

Ja, du må både livestreame, filme og tage billeder i helikopteren. Du må også meget gerne tagge os på Instagram og Facebook 😉

*Har du et meget stort kamera, må det ikke være til gene for piloten. Skriv gerne en mail på kontakt@helicompany.dk hvis du har spørgsmål.

JEG HAR ET FYSISK HANDICAP, KAN JEG FLYVE MED?

Der er et ca. 80 cm trin op til kanten i helikopteren, og personen der skal flyve skal derfor kunne træde op i helikopteren eller løftes af en hjælper. Når du sidder på sædet kan du (evt. En hjælper) hjælpe med at løfte benene ind i helikopteren.

Du skal kunne sidde ret op på sædet uden støtte. (må ikke falde til siden)

Du skal betale for en ekstra plads, hvis en hjælper skal flyve med, du kan altså ikke medbringe en ledsager gratis.

OBS! Piloterne er ikke behjælpelige med løft.

JEG HAR ET PSYKISK HANDICAP, KAN JEG FLYVE MED?

Helikopteren står tændt når vi skifter kunderne.

Der vil derfor være en del støj og luft når i går hen og ind i helikopteren.

I helikopteren får du et headset på så lyden lukkes ude og man kan tale sammen.

Lider du af et handicap hvor du taler meget højt og fylder meget, anbefaler vi at du booker en privat helikoptertur for at skåne andre medpassagerer.

KAN JEG SELV OMBOOKE MIN TID?

Ja hvis der er mere end 7 dage til din tur, kan du logge ind på hjemmesiden og ombooke din tur.

KAN JEG FÅ MINE PENGE RETUR HVIS I ELLER JEG AFLYSER?

Nej det er desværre ikke muligt fordi vi planlægger dagen i god tid så dagen bliver så god som muligt. Ofte vil vi heller ikke kunne nå at booke en anden kunde ind.

SKAL MIT GAVEKORT VÆRE GYLDIGT PÅ DAGEN FOR MIN TUR?

Nej. Du skal blot booke din tur på vores hjemmeside i god tid inden udløb.

Dette er fordi vi ikke får betaling fra gavekortudbyderne, hvis dit gavekort er udløbet.

Har du spørgsmål til dit gavekorts gyldighed, bedes du kontakte din udbyder.

Er gavekortet købt hos os, og ønsker du at få dit gavekort forlænget, bedes du kontakte os på 29910376 eller på e-mail: kontakt@helicompany.dk

JEG HAR EN OPLEVELSE TIL HELIKOPTERTUR, MEN HVOR BOOKER JEG MIN TUR?

Har du modtaget/købt et gavekort direkte på vores hjemmeside skal du booke her

Har du modtaget/købt et værdibevis eller gavekort fra en af vores samarbejdspartnere skal du booke her

KAN JEG FRIT VÆLGE EN DATO?

Vi planlægger 1-2 flyvedage om måneden pr. by alt efter tilmeldinger. Har du et gavekort kan du KUN benytte det på disse datoer.

Ønsker du at vælge en dato udover de planlagte, kan vi typisk tilbyde dig at flyve en privat tur fra Kolding, Randers eller Roskilde med et ekstra tillæg på 900 kr.

OBS: Du kan ikke bruge dit gavekort fra en samarbejdspartner på en valgfri dag.

HVAD KOSTER EN HELIKOPTER?

Den type helikopter vi bruger Robinson 44 koster omkring 7.000.000 kr fra ny.

HVORDAN BLIVER JEG HELIKOPTERPILOT?

HeliCompany driver vores egen skole HeliSchool. Du starter med en prøve lektion som varer ca. 2 timer

Læs mere her

HVAD KOSTER DET AT BLIVE HELIKOPTERPILOT?

Vil du flyve rundt med dine venner og familie koster et privat helikoptercertifikat ca. 300.000 kr

Vil du leve af at flyve helikopter skal du regne med at bruge 1.000.000 – 1.200.000 kr

HELIKOPTER PILOT FOR EN DAG / PRØVELEKTION

Nu er DU piloten!

Få den ultimative oplevelse med en flyv selv helikoptertur hos HeliSchool.

Her får du lov til at indtage cockpittet og opleve en dag som helikopterpilot. Du får fuld kontrol med hjælp og vejledning fra en instruktør.

Oplevelsen afvikles fra vores skolebaser i Roskilde lufthavn eller Kolding lufthavn.

Denne flyvning er første lektion mod et privat pilot certifikat.

Se mere her

SÆSON

Pga. Det ustabile vejr i Danmark mellem Oktober-April flyver vi kun fra udvalgte byer i vinterhalvåret, Kolding. Randers og Roskilde.

Fra April-Oktober flyver vi minimum 1 dag om måneden i alle vores byer.

JEG HAR MODTAGET EN AFLYSNING AF MIN TUR PÅ SMS SAMME DAG SOM JEG SKAL KØRE. HVORFOR FÅR JEG EN AFLYSNING SÅ SENT?

I vores branche er vi desværre meget afhængige af vejret.

Vi gør hvad vi kan for at aflyse i så god tid som muligt fordi vi er klar over at vores kunder planlægger dagen og sommetider kommer langvejsfra for at få oplevelsen.

Men selvom vi holder øje med vejrudsigterne kan vi ikke forudsige vejret og på den baggrund forbeholder vi os ret til at aflyse i sidste øjeblik, hvilket er rigtig ærgerligt men vi går ikke på kompromis med sikkerhed. Vi er lige så ærgerlig som du er og havde glædet os til at give jer en fed oplevelse. Men vi beder jer udvise forståelse.

Vi giver desværre ikke penge tilbage, hvis årsagen til aflysning er grundet vejr eller teknik (se evt. Handelsbetingelser omkring refundering af penge). Dette skyldes at vi typisk har en masse omkostninger forbundet med aflysningen og dette er ude af vores hænder.

Vi er desværre ikke herre over vejret, så venligst udvis forståelse og vi kommer stærkt igen, næste gang vi ser dig med masser af god karma. MEN fortvivl ikke, vi garantere at trods udløb af gavekort, så flyver i med en anden dag.

JEG HAR FÅET ET GAVEKORT TIL 10 MINUTTERS FLYVNING, MEN JEG VIL GERNE TILKØBE MERE FLYVETID, KAN JEG DET?

Ja, når du booker din tur, vælger du blot den ydelse du ønsker og registrerer det gavekort du har. Vi sender dig en opkrævning efterfølgende på mail.

JEG HAR EN TID TIL HELIKOPTERFLYVNING, HVORNÅR SKAL JEG MØDE OP?

Du skal blot være på adressen 15 minutter før din flyvetid

MÅ JEG TAGE FAMILIE OG VENNER MED?

Du må tage alle de mennesker med som du har lyst til. Der plejer at være en rigtig god stemning, når vi afholder arrangementer og vi synes kun at det er hyggeligt at familie og venner er med på dagen.

Flyver du fra en lufthavn har de dog ikke adgang til airside. Så de kan ikke tage billeder af dig foran helikopteren.

KAN FLERE PERSONER DELE ÉN OPLEVELSE?

Det korte svar er nej. En oplevelse gælder én person.

Det betyder at 2 personer kan f.eks. ikke dele et gavekort til 20 minutter, så man flyver 2 personer i 10 minutter.

Vil du at medbringe en eller 2 mere på en tur, skal du blot booke til 3 personer og registrere dit gavekortsnummer. Vi sender dig en opkrævning på mail efterfølgende.

HVORFOR AFLYSER I MIN TUR GRUNDET FOR FÅ TILMELDTE?

Vi flyver når minimum 15 personer har tilmeldt sig en flyvedag. Dette gør vi fordi vi kun flyver helikopteren til den bestemte by når vi har nok tilmeldte til vi kan drive en forretning. Helikopterflyvning, afgifter, fuel osv er meget dyrt og vi forsøger at holde priserne nede i et niveau hvor de fleste kan være med. Dette kræver at vi skal flyve med rigtig mange gæster og at vi flyver med 3 personer på hver tur. Derfor vil du enten blive tilbudt at købe ekstra pladser eller ombooke din tur til en anden dato.

I HVILKET VEJR KAN MAN FLYVE HELIKOPTER?

Da sikkerhed er vores første prioritet, aflyses flyvninger hvis vejret eller teknik ikke tillader flyvning.

Vi flyver i minimum:

5 km sigt

1200ft skyer v. rundflyvning = 450m

Max. 25 kts vind – ca 12-13 m/s (hård vind)

JEG ER GRAVID, KAN JEG FLYVE MED?

TILLYKKE! 🙂

Ja du kan fint flyve med os hvis du er gravid, hvis du ikke har problemer i graviditeten.